Ved forsat brug af siden er du indforstået med vores privatlivspolitik - læs mere her.

advokat Angantyr Lauberg Nielsen
Indehaver (Offline)

Venligst tryk på pilen hvis du ønsker at komme i dialog med os.

Vi er i øjeblikket ikke online. Venligst efterlad os din besked og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

SKALBERG SELSKABER | NYHEDSARKIV

<< Gå tilbage

Juniordirektør på 9 år

2018-05-16 11:59:02 | Kategori: Virksomhedshistorier | Tags: Iværksætteri | God historie | Inspirerende

Hellere lille og vågen….her har vi en fantastisk historie om den sejeste pige der omsatte ideer og tanker til handling..vi er så stolte over at have modtaget Saras iværksætterhistorie!

Kager har altid fyldt meget i Saras liv. Hjemme hos Sara er køkkenet nemlig ikke forbeholdt de voksne, så derfor har hun og hendes lillebror været med til at lave mad og kager “altid”; et hyggeligt pusterum med plads til kreativitet og store armbevægelser.

Dét, der gør kagerne sjovere end at lave mad, det er muligheden for at skabe noget stort og flot; lidt som at lave en collage, som man bare kan spise bagefter. Og internettet gør, at man kan søge inspiration fra hele verden, og så kan man gør det til “sit eget”. Så en kage starter sjældent med ingredienserne for Saras vedkommende: det starter med en søgning efter f.eks. en tegneseriefigur eller en speciel blomst. Eller som da genboen sidste år spurgte, om hun ville bage en kage til hans 75-års fødselsdag, hvor hun søgte på hans fødselsår på Google og fik en masse billeder op af sporvogne… ja, så lavede hun en sporvognkage til ham, lavet som en stor, aflang kartoffelkage, som er hans yndlingskage. Derfor er en kage aldrig bare en kage for Sara. Og hun bager sjældent for at imponere andre; hun bager, fordi hun ikke kan lade være.

Saras mor er selvstændig, så Sara er vant til at tage med på messer. Og hele eventyret startede også på en messe:

I foråret 2014 var Sara på kagemesse med sin mor. Hun ville bare så gerne være en af dem, som hun mødte på messen – dvs. en som lever af at lave flotte kager. Sara fortæller:

“Jeg spurgte min mor for 117. gang om hvorfor jeg ikke bare kunne starte en kagebutik som La Glace NU, og så sagde min mor for 117. gang, at jeg skal være 18 år for at have min egen rigtige butik. Så fandt jeg en masse lækkert kageudstyr, og så spurgte jeg min mor, om jeg så ikke bare kunne sælge dét i en webshop, ligesom hun sælger magneter i sin webshop. Hun sagde, at så skulle jeg gå rundt og spørge, om jeg måtte sælge det, og så gik jeg rundt til nogle steder og spurgte, om jeg måtte sælge deres bageudstyr. De sagde allesammen ja – måske fordi de syntes, at det var sødt og ikke rigtig troede på mig. Og så sagde min mor, at vi skulle lave en lille forretningsplan, og det gjorde vi så”.

Derefter gik det stærkt. I sommeren 2014 søgte Kids News efter Danmarks yngste iværksætter, og i den forbindelse interviewede de Sara om hendes drømme og planer. Og hendes idé til et kageudstyrsunivers var så unik, at hun fik lov til at gå i gang med design til en hjemmeside. Derefter var der møde med revisor og advokat, og der var en masse ting, der skulle undersøges med SKAT pga. hendes alder (dengang 8 år). Og så skulle Saras mor flytte sin virksomhed til nye, større lokaler, så der også var plads til Saras webshop.

Navnet på webshoppen kom til Sara i en drøm: hun drømte, at hun solgte kager i en butik i Lyngby, som hed Kforkage.

Den 3. november 2014 åbnede Kforkage.dk. Den første ordre var noget helt specielt, og den tikkede ind i webshoppen på 2. dagen.

Saras mor kontaktede den lokale avis (Villabyerne) for at høre, om de ville skrive lidt om webshoppen, og som Sara selv siger: Så gik det amok! De ringede fra MetroXpres, TV2 Lorry, TV2 Kontakt, Radio24Syv, DR Ultra m.fl., og Sara fik en masse medieopmærksomhed. Derudover blev Sara inviteret til Kragelundskolen i Aarhus, hvor hun skulle holde foredrag for en 2., 4. og 8. klasse om iværksætteri og om livet som “juniordirektør” (en titel, hun har fået af medierne).

Livet som juniordirektør har nogle begrænsninger, da Sara stadig går i skole og ikke må glemme at lege og være barn. Så hun går stadig til dans 2 gange ugentligt og har legeaftaler i stort set samme omfang som tidligere. Derudover må hun ikke arbejde rigtigt endnu, så hendes rolle er primært at finde ud af, hvad hun gerne vil have på hylderne, hvordan designet skal se ud i webshoppen, at finde varer frem til de ordrer, der tikker ind, samt opdatere sin forretningsplan løbende for at bestemme, hvor firmaet er på vej hen. Og så blogger hun på Cakemyday.dk i det omfang, det kan passes ind mellem skole, lektier, dans og legeaftaler.

Telefon: 91 55 35 35
Mandag-fredag: kl. 10-15
Weekend: lukket
E-mail: info@kforkage.dk
Besøg den inspirerende hjemmeside
www.kforkage.dk

Kommentarer: